Ved Københavnerfreden i 1660 blev Øresund grænsen mellem Danmark og Sverige. Det betød, at Nordsjællands kyst måtte sikres ved en kraftig udbygning af København og Kronborg fæstninger. Men også kyststrækningen mellem de to punkter krævede sit med udstationering af vagtstyrker og opførelse af skanser på steder, hvor man i særlig grad kunne frygte invasion. I 1750’erne påbegyndte man tilmed et større fæstningsanlæg omkring en havn for hurtigtgående skibe midt ude i den lavvandede Nivåbugt, der skulle imødegå et tilsvarende anlæg ved Landskrona, og under Englænderkrigen 1807-14, omkalfatredes Humlebæk, hvor der anlagdes en havn til beskyttelse af bl.a. kanonbåde. Stedet var dog kun let befæstet og blev ikke i sig selv udstyret med en fast kanonbådsstyrke.
Foredragsholderen, Bjørn Westerbeek Dahl har gennem de seneste 40 år forsket i Danmarks bastionære fæstningsanlæg og har skrevet monografier om såvel Nyborg og Fredericia, samt 3-bindsværket Til Rigets forsvar og Byens gavn om Københavns militære og civile byplanlægning 1600-1728. Han er tillige redaktør af Danske Magazin og Historiske meddelelser om København.
1600-tals maleri af soldater i en vagtstue (F. Jansen i Rijksmuseum)